Spring til indhold
01
Solcellepark Gudbjerg

Udvikling gennem samarbejde

Umiddelbart syd for Gudbjerg og øst for Lakkendrup udvikler Ecosolar Aps Gudbjerg Solcellepark. Ecosolar Aps udvikler parken og står efterfølgende for driften. Mens vi udvikler, finder du her information om projektet, som vi løbende opdaterer. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med parkens naboer både under udviklingen og i driften af parken og ser også positivt på, hvordan vi kan være med til at udvikle lokalområdet.

Hvis du har spørgsmål, input og ideer er du meget velkommen til at kontakte os.

02

Om os

Hos Ecosolar bidrager vi til Danmarks grønne omstilling gennem udvikling af energiparker, herunder solcelle- og vindparker samt batteriprojekter til stabilisering af elnettet. Vi har VE-projekter på omkring 600 MW rundt i hele Danmark. Vi indkøber nøglekomponenter, bygger og drifter selv såvel parkerne som batterierne. Ecosolar er ejet af de danske familieselskaber B+ Invest ApS og KAMC ApS, som tilsammen har mere end 40 års erfaring inden for energisektoren.

03
Klimaudfordringerne

En global problemstilling

Klimaudfordringerne er en global problemstilling. På verdensplan er der et behov for et skifte fra fossile brændstoffer til grøn energi. Danmark ønsker at være foregangsland i den internationale klimaindsats, så vi kan påvirke og inspirere resten af verden til at forme det bedste liv for os selv og andre.

Jvf Klimaloven fra 2019, forpligter vi i os i Danmark blandt andet til at reducere CO2 udledning med 70% i 2030 set ift. 1990.

De seneste år er der etableret et stort antal vind- og solcelleparker i Danmark. I 2023 er etableringen af vind- og solcelleparker dog gået noget i stå, hvilket skyldes flere faktorer, herunder øgede omkostninger (høj rente, øget udgift til tilslutning til elnettet) ifb med etablering af solcelleparker, mangel på tilladelser og begrænset kapacitet i elnettet.

Der er gode grunde til at producere solenergi, idet Energistyrelsen forventer, at elforbruget vil stige 57% i perioden 2019 til 2030. Solenergi er en vigtig faktor for at opfylde Klimaloven.

Svendborg Kommune er en ambitiøs klimapolitisk kommune med et mål om i 2040 at være 100% omstillet til VE-energi, og med et delmål om at være 50% omstillet i 2025. Målsætningerne tager altså udgangspunkt i andelen af vedvarende energi (VE). Andelen af VE skal løbende stige. Det sker på forskellige måder, herunder udbygning af vind- og solenergianlæg, hvor Svendborg kommune vurderer de enkelte projekter. (Kilde: Klima- og Energipolitik Svendborg Kommune Målsætninger og indsatsområder 2020-2025).

“Grøn omstilling er en holdsport, og ambitionerne kan ikke nås uden virkelystne og engagerede borgere, virksomheder og kommuner og deres store bidrag til den grønne omstilling” Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

04

Hvorfor solenergi

Hvad er solenergi

Solceller kan omdanne lysenergi til elektricitet. En solcelle består af to plader silicium: en positivt ladet og en negativt ladet. Når solens stråler rammer pladerne, flyder elektroner mellem de to plader og elektricitet opstår. Når mange solceller forbindes, genereres store mængder elektricitet. Elektricitet, som produceres i en solcellepark, ledes typisk ud i elnettet, hvorefter den via elselskaber fordeles til forbrugere. Vi har brug for mere energi i fremtiden, og vi har brug for ren energi. Solen er en unik kilde til energi. Man kan forestille sig et uendeligt lager – så længe solen stråler, kan vi lave energi. Produktionen af elektricitet i en solcellepark foregår uden slitage på parkens elementer, og der produceres intet affald.

Sammenhæng til det projekt vi lancerer

Solenergi er ifølge det International Energi Agentur den billigste kilde til elektricitet i verdenshistorien. Og jo dygtigere vi bliver til at producere bl.a. solceller og drive solcelleparker, jo billigere bliver elektriciteten. Solenergi producerer ikke støj, lugt eller trafikgener, det kræver plads. Vi gør vores bedste for at placere og designe parker, så de falder så naturligt som muligt ind i området omkring parken. Desuden gør vi os umage for at bidrage positivt til miljøet i og omkring parken. Som andre grønne energikilder, bliver en solpark en del af et lokalområde, og vi er åbne for drøftelser med kommunen, naboer og andre interessenter om parkens udformning og brug af området omkring parken, herunder mulig dyrkning af arealet ved solcellepanelerne og er indstillet på at justere og optimere projektets integration i området. Vi har forståelse for at en solcellepark sjældent er den nabo et lokalområde ønsker sig, derfor vil vi gerne bidrage til på anden vis at skabe værdi i lokalområdet.

05

Myter om vedvarende energi

Klima-, Energi- og Miljøstyrelsen har i en arbejdsgruppe arbejdet med myter om vedvarende energi – hvad er op og ned?! Vi håber de små videoer kan være med til at skabe indsigt og afklaring – og måske de giver anledning til nye spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du søger afklaring på spørgsmål.

Myte #1: Vindmøller og solceller ødelægger biodiversiteten og naturen

Myte #2: Vi har slet ikke brug for at opstille mere vedvarende energi

Myte #3: Havvind er bedre og billigere end vindmøller på land

Myte #4: De fleste danskere er imod opsætning af flere vindmøller

Mytedræberne (kefm.dk)

06

Projektide

Her præsenteres projektideen, herunder placering af solcelleparken og landskabsanalyse

07

Visualiseringer

Nedenstående visualiseringer viser, hvordan solcelleparken kan ses fra forskellige punkter i lokalområdet

Projektområdet indeholder i dag en del levende hegn. De vil blive suppleret og der vil blive sat nye for at minimere indkig til parken. Der er lavet visualiseringer, som viser, hvordan solcelleparken kan ses fra forskellige punkter i lokalområdet.

Fotostandpunkter:

Fotostandpunkt 1:

KILENVEJ | FOTOSTANDPUNKT 1 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 825 M
KILENVEJ | FOTOSTANDPUNKT 1 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 825 M
KILENVEJ | FOTOSTANDPUNKT 1 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 5 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 825 M

Fotostandpunkt 2:

GRYAGERVEJ | FOTOSTANDPUNKT 2 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 200 M
GRYAGERVEJ | FOTOSTANDPUNKT 2 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 200 M
GRYAGERVEJ | FOTOSTANDPUNKT 2 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 200 M

Fotostandpunkt 3:

LAKKENDRUPVEJ 51 | FOTOSTANDPUNKT 3 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 250 M
LAKKENDRUPVEJ 51 | FOTOSTANDPUNKT 3 | VISUALISERSING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 250 M
LAKKENDRUPVEJ 51 | FOTOSTANDPUNKT 3 | VISUALISERING MED HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 250 M

Fotostandpunkt 4:

LAKKENDRUPVEJ 47 | FOTOSTANDPUNKT 4 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 150 M
LAKKENDRUPVEJ 47 | FOTOSTANDPUNKT 4 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 150 M
LAKKENDRUPVEJ 47 | FOTOSTANDPUNKT 4 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 150 M

Fotostandpunkt 5:

KNØSEVEJ | FOTOSTANDPUNKT 5 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 196 M
KNØSEVEJ | FOTOSTANDPUNKT 5 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 196 M
KNØSEVEJ | FOTOSTANDPUNKT 5 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 196 M

Fotostandpunkt 7:

SKOVVEJ | FOTOSTANDPUNKT 7 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 480 M
SKOVVEJ | FOTOSTANDPUNKT 7 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 480 M
SKOVVEJ | FOTOSTANDPUNKT 7 | VISUALISERING MED HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 480 M

Fotostandpunkt 8:

HØJLUNDSVEJ | FOTOSTANDPUNKT 8 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 20 M
HØJLUNDSVEJ | FOTOSTANDPUNKT 8 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 20 M

Fotostandpunkt 10:

ØRBÆKVEJ 251 | FOTOSTANDPUNKT 10 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 133 M
ØRBÆKVEJ 251 | FOTOSTANDPUNKT 10 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 133 M
ØRBÆKVEJ 251 | FOTOSTANDPUNKT 10 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 133 M

Fototstandpunkt 11:

ØRBÆKVEJ | FOTOSTANDPUNKT 11 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 340 M
ØRBÆKVEJ | FOTOSTANDPUNKT 11 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 340 M
ØRBÆKVEJ | FOTOSTANDPUNKT 11 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4-5 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 340 M

Fotostandpunkt 12:

GUDBJERGLUND | FOTOSTANDPUNKT 12 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 350 M
GUDBJERGLUND | FOTOSTANDPUNKT 12 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 350 M
GUDBJERGLUND | FOTOSTANDPUNKT 12 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4-5 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 350 M

Fotostandpunkt 13:

ØRBÆKVEJ | FOTOSTANDPUNKT 13 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 200 M
ØRBÆKVEJ | FOTOSTANDPUNKT 13 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 200 M
ØRBÆKVEJ | FOTOSTANDPUNKT 13 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 200 M

Fotostandpunkt 14:

SORTEMOSEVEJ | FOTOSTANDPUNKT 14 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 570 M
SORTEMOSEVEJ | FOTOSTANDPUNKT 14 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 570 M
SORTEMOSEVEJ | FOTOSTANDPUNKT 14 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 570 M

Fotostandpunkt 16:

LAKKENDRUPVEJ 46 | FOTOSTANDPUNKT 16 | EKSISTERENDE FORHOLD | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 180 M
LAKKENDRUPVEJ 46 | FOTOSTANDPUNKT 16 | VISUALISERING | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 180 M
LAKKENDRUPVEJ 46 | FOTOSTANDPUNKT 16 | VISUALISERING MED LEVENDE HEGN (CA 4 M) | AFSTAND TIL SOLCELLEPARK 180 M
08

Natur og landskab

Her præsenteres og beskrives eksisterende naturforhold, foreløbige ønsker fra borgerne samt plantevalg

Landskabs- og naturforhold i solcelleparken

For at dæmpe de visuelle indtryk fra de omgivende veje og for at sikre et vist naturindhold i området bevares alle nuværende levende hegn og de fire søer med omgivelser.

De fem nord-sydgående hegn tilføres et andet udtryk ved at øge deres bredde fra de i dag ca. fem meter til ca. otte meter, målt ved jordoverfladen. Ved at lade planterne i de nuværende hegn, som hassel, syren, tjørn, roser og enkelte træer få en bredere vækst vil udtrykket ændres og flere planter vil kunne indfinde sig. Det er vurderingen, at der intet opnås ved at plante yderligere, men meget ved at lade de eksisterende hegn brede sig og give plads til at nyt kan indfinde sig naturligt med hjælp fra fugle og dyr.

Det levende hegn mod nord, langs Højlundsvej øges tilsvarende fra det nuværende ret smalle hegn til et hegn på fem meter så et tæt hegn lettere kan opretholdes.

Langs hegnet mod syd etableres nyplantninger inde i området i en afstand på et par meter fra det eksisterende hegn. Det nye hegn etableres i 8-12 meters brede, men stedvist bredere, så der kan opstå nogle mindre biotoper, dels i området nærmest Lakkendrup, dels i tilknytning til den lille sø.

Udover at nyplantningerne i området kan fungere som små biotoper, så er idéen at de også skal fungere som ’frøhaver’, hvorfra fugle og dyr kan forsyne sig med frugter og dermed hjælpe med at sprede frø til de levende hegn i området.

De anvendte planter vil være arter, der næppe bliver over 5-6 meter, hvilket dels kan fremme naturindholdet ved at være relativt lysåbne, dels ikke kommer i konflikt med udnyttelsen til solenergi ved at kaste lange skygger. Ved behov kan de forreste planter ind mod solenergianlægget klippes i en højde af 4 meter.

I tilknytning til de fire søer udvides deres nære omgivelser (udenfor beskyttelseszonen), så der kan tilføres et større naturindhold. De plantes en smule i udvidelserne, men som ved de levende hegn vurderes det, at den naturlige tilgroning med buske som tjørn, pil, slåen, roser mm. vil foregå hurtigt og effektivt.

Fra beboerne i Lakkendrup er der fremsat ønske om plantning af træer langs Lakkendrupvejs østside, i det mindste på de strækninger, hvor der er åbent og har udsyn til den kommende solcellepark. En sådan plantning vil skulle aftales mellem kommunen som vejmyndighed og de berørte lodsejere. De åbne strækninger udgør ca. 550 meter. Med et træ for hver 20. meter vil det dreje sig om 25-30 træer i alt. Et naturligt valg på stedet kunne være eg, men det kan overvejes med kraftigt voksende pæretræer, fuglekirsebær, seljerøn eller andet frugtbærende.

Generelt ift plantevalg

Det er vores opfattelse, at de eksisterende hegn i meget stort omfang dæmper indkig til solcelleparken, og de steder hvorfra solceller kan ses, er det i mindre udsnit. Udvidelserne af hegnene vil sløre indkig yderligere, men har mest til formål at øge naturindholdet i området og at gøre plejen af hegnene mere robust, bl.a. fordi der bliver bedre mulighed for, at planter kan etablere sig naturligt.

Det er vores opfattelse, at plantning af træer ikke tilfører noget til naturindholdet, fordi de vil skygge for busk- og urtelag og dermed fjerne det tætte udtryk på de nedre dele af de levende hegn. Som hegnene fremstår i dag, er de noget nær ideelle for naturindholdet, for landskabsudtrykket og for anvendelsen til solcellepark.

Beplantning (samt fri vækst af eksisterende levende hegn) vil ske tidligt for at opnå bedst muligt dække af indsyn til parken fra start, samt at give de naturforbedrende tiltag mulighed for tidligt at udvikle sig.

09

Teknologi

Her præsenteres og beskrives komponenter, karakteristika, information om støj i etablerings-, drifts- og nedtagningsfasen

Solceller

Solcellepaneler måler ca. 1,2 meter * 2,3 meter. Der anvendes samme type ved Fixed-tilt og Trackers. Det er standard at anti-refleks-behandle solpanelerne. Det gøres af hensyn til indfangning af solstråler, som i mindre grad reflekteres væk fra solcellerne og giver en højere effektivitet. Samtidig minimerer anti-refleksbehanlingen glans og dermed reflektionsgener. Der planlægges med såkaldte Bi-facial solpaneler. Panelerne absorberer lys på både for- og bagside, som muliggør indfangning af solstråler, som reflekteres af jorden.

Da solcelleteknologien er i hastig udvikling, samt at projektudviklingen af solcelleparken forventes at tage nogen tid, foretages valget af teknologi senere i processen. Der vælges typisk mellem to teknologier:

Traditionel opstilling i øst/vest orienterede rækker (Fixed-tilt):

Solcellerne opstilles i øst/vest orienterede rækker, solcellepanelerne monteres i en fast hældning på omkring 35 grader. Der er 1,5 – 2 meter mellem rækkerne med solceller og arealet dækkes ca. 66 % med solceller (hvis arealet betragtes fra lodret). Installationen er maks. 3,5 m høj.

SAT teknologien, hvor solcellepanelerne er opstillet i nord/syd orienterede rækker og følger solens bevægelse (Trackers):

Solcellerne opstilles i nord/syd orienterede rækker. Solcellepanelerne monteres på et stativ med tracking, som gør at solcellepanelerne orienteres mod øst ved solopgang, hvorefter solcellepanelerne følger solcellen i løbet af dagen, ved først at dreje til vandret til omkring kl. 12:00 middag og derefter dreje videre mod vest i løbet af eftermiddagen. Der er 4 – 8 meter mellem rækkerne med solceller og arealet dækkes ca. 40 % med solceller (hvis arealet betragtes fra lodret). Installationen er maks. 3,5 m høj.

Som beskrevet tidligere ønskes endeligt teknologivalg foretaget senere i projektforløbet og derfor beskrives 2 teknologier, hhv. solpaneler på såkaldte fastmonterede borde; Fixed-tilt og solpaneler monteret på bevægelige borde; Trackers. Fælles for begge typer borde er, at der nedrammes stålprofiler i jorden, som Fixed-tilt og Trackers monteres på. Stålprofilerne nedrammes 1-3 meter i jorden afhængig af jordbundsforholdene, i visse tilfælde kan det blive nødvendig at nedramme stålprofilerne længere end 3 meter.

PFAS

Forurening fra PFAS har været et emne i forbindelse med etablering af solcelleparker. Statens VE rejsehold holdt i marts måned et oplæg for kommuner (og været både i  Odense og Svendborg) angående PFAS og en undersøgelse DTU havde lavet i Kolding. Her var man kommet frem til, at der findes en naturlig baggrundsbelastning i området som er 100-500 gange højere end det solceller indeholder.

Genskin/reflekser

Solcellepanelernes formål er at absorbere alt den energi der rammer solcellepanelet og reflektere så få stråler som muligt. Derfor er solcellepaneler designet til dette og tillige er solcellepaneler behandlet med antirefleks materiale, som minimerer genskinnet fra solcellepanelerne.

Invertere

Solcellerne genererer jævnstrøm (DC). En inverter vender DC-strømmen fra solcellerne til vekselstrøm (AC) inden den transmitteres til parktransformerne. Der anvendes samme type inverter til Fixed-tilt og Trackers. Inverterne hænges enten op under solpanelerne eller for enden af en række solpaneler. Inverterne udsender en svag støj ved konvertering af DC-strøm til AC-strøm.

Parktransformer

En parktransformer op-transformerer den AC-strøm inverterne udsender til en højere spænding. Parktransformeren placeres i et mindre stationshus. Huset har en højde på maksimalt 3,2 meter. Parktransformeren udsender en svag støj, når den transformerer AC-strøm fra et spændingsniveau til et andet. Desuden indeholder den en lille blæser til nedkøling, som også udsender en støj. Parktransformere indeholder olie og er hermetisk lukket og skal aldrig efterfyldes. For at sikre mod forurening placeres et oliekar til opsamling af evt. udsivende olie under huset. Når de omkransende levende hegn er vokset op, vil bygningerne næppe være synlige set fra omgivelserne uden for projektområdet.

Eksempler på parktransformere

Forsyningstransformer

Der etableres et højspændingsanlæg, som samler kablerne fra de små parktransformere på projektområdet inden strømmen sendes videre til elforsyningen. Anlægget placeres inden for byggefeltet og bag ved den afskærmende beplantning og indhegning. Anlægget består af en forsyningstransformer og et stationshus på ca. 50 m2, som i farve- og materialevalg udføres identisk med de øvrige transformere i området. Forsyningstransformeren samler AC-strømmen fra alle parktransformere og op-transformerer denne til en højere spænding, inden strømmen transmitteres til elselskabet. Indenfor det tilhørende byggefelt opstilles en transformer med en højde på maks. 6,5 meter og et apparathus (stationshus) med en højde på maks. 3,5 meter. Forsyningstransformeren indeholder olie, der fungerer som kølemiddel og isolation i transformeren. Transformeren placeres på et støbt fundament af beton, hvori der er et kar som opsamler evt. oliespild, så der ikke er fare for forurening af natur og grundvand i området. Forsyningstransformeren udsender en svag støj, når den op-transformerer AC-strømmen. På byggefeltet opstilles lynafledere med en højde på maksimum 15 meter, jvf bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg.

Eksempler på stationshus og forsyningstransformer

Vejrstationer

Der opstilles vejrstationer fordelt på byggefelter for solcellepaneler. Vejrstationerne har en højde på maks. 8 meter. Vejrstationerne udsender ingen støj.

Kabler

Alle elektriske forbindelser mellem komponenterne udføres med kabler, som enten fastgøres til udstyret (bordene hvorpå solcellepanelerne er monteret) eller graves ned på området. Kablerne nedgraves i render af en 0,5 – 1 meters dybde og 40 cm bredde.

Kablerne forbinder:

1. Solpaneler med invertere (kabler hænges op på stålstativerne under solpanelerne)

2. Invertere med parktransformere (kabler graves ned i 60 cm dybde, 20-30 cm bredde på projektområdet)

3. Parktransformere med Stationshus (kabler graves ned i 70 cm dybde, 20-50 cm bredde på projektområdet)

4. Stationshus med forsyningstransformer (kabler graves ned i 90 cm dybde, 50 cm bredde på projektområdet)

5. Forsyningstransformer med nettilslutningspunkt (kabler graves ned i 90 cm dybde, 30 cm bredde på projektområdet og til offentlig adresse)

Alle kabler er standardkomponenter, som anvendes i elforsyningen i dag. Vi ønsker mulighed for at afgræsset arealet med får eller lignende dyr. Skure til dyrene og vandforsyning til dyrene placeres sammen med transformerne på området.

Tilslutning til elnettet

Solcelleparken skal tilsluttes det offentlige elnet, som i området drives af netselskabet Flow Elnet. Ledig plads i elnettet er en mangel. Vi forventer at blive tilsluttet i Gudme, hvilket vil ske, når Energinet har udbygget elnettet. Investeringerne i det offentlige elnet betales af projektet og dermed skal det offentlige ikke finansiere udbygningen for at tilslutte denne solcellepark. Forbindelsen fra solcelleparken til elnettet etableres som jordkabel.Elnetselskabet afgør hvilket spændingsniveau solcelleparken forbindes til elnettet på, hvilket sandsynligvis medfører behov for en 60 kV transformer opstillet på projektområdet.

Hegn

Projektområdet hegnes med et 180 cm højt trådhegn der placeres på indersiden af de levende hegn. Formålet med trådhegnet er følgende:

  • Sikre mod tyveri af udstyret i solcelleparken
  • Sikre mod at personer får elektrisk stød, hvilket kan opstå, hvis solcelleparkens komponenter skilles ad
  • Sikre at større dyr (hjorte), kun i begrænset omfang, kommer ind på området
  • Give mindre dyr (hare, ræv, grævling og smådyr) adgang til området
  • Holde får inde på arealet, så det bliver muligt at afgræsse området med får

Trådhegnet opsættes som vildthegn suppleret med el-hegn. Hegnet etableres som et simpelt vildthegn, 180 cm højt med underkanten 20 cm over terræn. På stolpernes inderside monteres to rækker strømførende tråde, den nederste 20- 22 cm over terræn, den øverste 50-60 cm ovre terræn. Spænding 230 volt som almindeligt ved fårehold. Hegn udstyres med alarm og andet, der giver tryghed ved hændelser. Det vurderes, at de to tråde er tilstrækkeligt til at hindre får i at komme ud under hegnet eller at ødelægge hegnet ved at lægge sig mod det. Smådyr kan passere frit. Trådhegnet opsættes på træstolper og de 20 cm over terræn giver passagemulighed for små og mellemstore arter af vildt som hare og ræv.

Eksempel på trådhegn

Støj

De støjende komponenter i en solcellepark er inverterne og transformerne. Støjen fra disse komponenter er lave, hvilket sammen med det store projektområde, muliggør dæmpning af støjen til et acceptabelt niveau ved lokalplanområdets grænse til omgivelserne. I drift vil støjniveauet fra parken maksimalt nå ca 20 dBa, hvilket svarer til lyden i et stille rum eller hvisken.

Alle ovenstående forhold beskrives, analyseres og godkendes i en miljøkonsekvensrapport, udarbejdet af Rambøll A/S, og kommer i høring sammen med blandt andet Lokalplan , Miljøvurdering af Lokalplan samt Kommuneplantillæg i løbet af efteråret 2024.

10

Projektfaser

Solcelleparken gennemløber forskellige faser, fra bygge- og driftsfase til fremtidig nedtagningsfase og mulig genetableringsfase

Byggefasen

Under opførslen af solcelleparken vil der i byggeperioden være støj fra køretøjer og entreprenørmaskiner. Leverancen af materialerne vil medføre kørsel med lastbiler til byggepladsen. Aktiviteten der genererer mest støj er, når stålprofilerne rammes ned i jorden. Dette udføres af maskine som hamrer stålprofilet ned i jorden, indtil profilet er korrekte placeret. Der er ingen boliger eller bygninger tæt ved solcelleanlægget, og eventuelle vibrationer vil derfor ikke medføre påvirkning af omgivelserne. I anlægsfasen er støjbelastningen fra projektområdet vurderet at være som støjbelastningen fra en mellemstor byggeplads

Driftsfasen

Solcellerne afgiver ikke i sig selv støj ved strømproduktion, men der kan forekomme støj i begrænset omfang fra transformatorstationer, både de mindre teknikhuse og transformerstationen, og fra invertere, der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm. Støjen fra en inverter sker fra blæseren og invertere udsender en svag støj, ved konvertering af DC-strøm til AC-strøm. Trackerne afgiver kun i meget begrænset omfang støj.

Der er udarbejdet en støjberegning for driftsfasen”. Støjpåvirkningen af de omkringliggende beboelser i driftsfasen undersøges i VVM’en, med udgangspunkt i disse beregninger. Beregningerne viser, at støjbidraget fra solcelleanlægget er meget begrænset, og støjgrænseværdierne kan uden problemer overholdes ved alle boliger beliggende omkring anlægget. Påvirkningen vurderes derfor ikke at være væsentlig anderledes end støjniveauet i dag. Der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger eller overvågning i forhold til støj.

Nedtagningsfasen

En solcelleanlæg forventes at have en levetid på ca 30 år. Nedtagningsfasen forventes at medføre en trafikal påvirkning, der i mængde svarer til påvirkningen i anlægsfasen til og fra projektområdet. Om lastbiler til den tid kører på el eller anden miljøvenligt brændstof vides ikke, men er meget sandsynligt, som udviklingen er i dag. Dette kan betyde, at støj- og luftpåvirkningen i nedtagningsfasen er lavere end i anlægsfasen. Nedtagningsfasen forventes at have kortere varighed end anlægsfasen.

Reetablering

Forud for etablering af en solcellepark, skal vi som ejer have en produktionstilladelse fra Energistyrelsen. Som en del af denne tilladelse, vil det fra Energistyrelsens side være et krav, at vi som ejer stiller en garanti, som skal sikre, at vi som elproduktionsvirksomhed kan dække reetableringsomkostningerne, herunder nedtagning af anlægget og oprensning af jorden, den dag elproduktionen ophører.

Et solcelleanlæg forventes at have en levetid på 30 år, hvorefter det er udtjent og skal fjernes eller erstattes af et nyt solenergianlæg. Øvrige anvendelser af planområdet end til energipark vil kræve ny planlægning. Såfremt energiparken fjernes, og arealet ikke længere skal anvendes til dette formål, forudsættes planlægningen ophævet. Ved nedtagning af anlægget skal bygninger, anlæg, ledninger, invertere, transformere mv. fjernes. Herefter skal arealerne retableres, så de fremstår uden bebyggelse og anlæg relateret til solenergianlægget. Området skal herefter fremstå ubebygget og kan igen benyttes til landbrugsformål. Solcelleanlægget er fæstnet i jorden med stålprofiler, som kan trækkes op, når anlægget fjernes. Bygninger og anlæg skal fjernes inklusive sokkel og befæstelse. Beplantning og stier kan bibeholdes, såfremt lodsejer ønsker dette, da disse som udgangspunkt godt kan indgå i landbrugs- og naturarealer. Serviceveje der er etableret til driften af solcelleanlægget, og som ikke kan anvendes til markveje, fjernes. Som genanvendelsen sker i dag, kan ca. 80 % af solcelleanlægget genbruges, mens resten skal til deponi. Om 30 år, når anlægget formentlig er udtjent, forventes genanvendelsesprocenten at være endnu højere, ligesom der kan være skærpede myndighedskrav, der regulerer dette. Genanvendelsesprocenten og disse krav kendes naturligvis ikke i dag. Såfremt projektområdet til den tid ønskes ibrugtaget til andre formål end landbrug og natur, vil dette kræve fornyet planlægning efter de til den tid gældende love og regler.

11

Værdi til lokalområdet

Vi arbejder for at tilgodese alle parter bedst muligt

Hos Ecosolar er vi bevidste om, at en solcellepark ikke er det der står højst på ønskelisten hos et lokalsamfund. Det er en balance op imod den virkelighed vi lever i, hvor klimaudfordringerne kræver handling – det kommer vi ikke uden om. Vores udgangspunkt er at grøn omstilling handler om at gøre tingene på nye måder, finde løsninger på nye og store udfordringer. Vi vil gerne gøre vores til, at udfordringerne tilgodeser alle parter bedst muligt. Vi tror på dialog og det gode naboskab. Derfor er vi også meget lydhøre over for, hvad vi kan bidrage med af tiltag, som kan gøre en positiv forskel for jeres lokalsamfund.

Vi har lavet et idekatalog, som kan danne udgangspunkt for den videre dialog. Når vi er kommet videre i processen, vil vi indkalde til et dialogmøde, hvor ideer og tanker til det gode naboskab kan komme på bordet.

Nedenstående idekatalog skal ses som inspiration og udgangspunkt for den videre dialog. Har du idéer, vil vi gerne høre om dem. Vi bringer løbende idèforslag på denne side.

12

Proces i samarbejde med Svendborg Kommune

Sådan kommer vi i mål ved fælles hjælp

Udviklingen af Gudbjerg Solcellepark sker i samarbejde med Svendborg Kommune.

Herunder ses forløbet for den kommunale proces, som efter en beslutning om at planprocessen kan igangsættes indeholder:

  • Udvikling af lokalplan, kommuneplan og miljøvurderingen
  • Høring
  • Klagefrist

Efter vedtagelse af lokalplan og forløb af klagefrist på 4 uger, kan Svendborg Kommune give en byggetilladelse. Herefter kan anlæg af parken og tilslutning til elnettet planlægges. Parken sættes i drift, når tilslutningen til elnettet er etableret.

13

Status og næste step

Opdateret 06. maj 2024

Miljøkonsekvensrapport, Lokalplan og Miljøvurdering af Lokalplan samt Kommuneplantillæg er under udarbejdelse. Alle planer vil senere blive fremsat til høring og blive tilgængelig for offentligheden. Svendborg Kommune har ansvaret for denne høring, som vi forventer vil foregå i løbet af efteråret 2024.

14

Kontakt

Telefon

+45 70404246

Mail

adm@ecosolar.dk

Adresse

Strømmen 6
9400 Nørresundby

da_DKDanish